Tegn dine drømme og ønsker for fremtiden. Det var opgaven, Jes Jessen stod over for en dag i foråret 2021.

Opgaven var en del af det gruppeforløb for mennesker med udviklingshæmning og en rusmiddel-problematik, som Jes Jessen, sammen med fem andre borgere fra Gårdene, var med til at afprøve for Specialområde Udviklingshandicap.

Han var en del af gruppeforløbet på grund af et alkoholmisbrug, som ind imellem tog magten fra ham.

- Jeg tegnede, at jeg var ude at spille musik i en børnehave. Det var hårdt at tegne, for på det tidspunkt var drømmen langt væk, husker Jes Jessen.

I dag er drømmen helt tæt på. Så tæt på, at den er blevet til virkelighed. For i september trådte Jes stolt ud af et lydstudie i Aarhus, hvor han netop havde indspillet sin egen sang – Min Engel – og få dage efter spillede han for første gang i lang tid musik for en flok glade børn i en lokal børnehave.

Misbruget er lagt på hylden blandt andet med hjælp fra antabus, hans kæreste og gruppeforløbet.

Drømmen om at spille musik og spille for andre har Jes Jessen haft længe. Og han har faktisk også udlevet drømmen, spillet koncerter, optrådt i børnehaver og indspillet en cd. Men siden 2005 har alkoholen også været en del af Jes' liv – og en del, som ind i mellem har spændt ben for ham.

- Jeg er kvartalsdranker. I perioder har jeg brugt alkohol til at dulme stemmer og tanker i mit hoved. I de perioder har jeg haft tendens til at drikke alt for meget, og jeg benyttede alle lejligheder til dulme stemmerne, forklarer Jes Jessen.

Alkoholforbruget var årsag til en masse sygefravær fra hans aktivitetstilbud, fordi han drak, hvis han havde meget arbejde og følte sig presset. Så brugte han alkoholen til at komme ned i tempo.

Modsat brugte han også alkoholen til at dulme sine nerver. Så i tidens løb er han mødt beruset op både på aktivitetstilbuddet, og når han skulle spille koncerter.

- Jeg drak ikke, fordi jeg kunne lide alkohol. Jeg drak på grund af rusen. Jeg brugte alkohol som en sutteflaske. En virkelighedsflugt, fortæller Jes Jessen, og fortsætter:

- Men det gav mig problemer, for jeg kunne ikke passe mit arbejde ordenligt. Jeg havde meget sygefravær og mange tømmermænd.

Undervejs har han bedt om hjælp til at stoppe sit misbrug, uden det er lykkedes. I 2013 forsøgte han at bruge musikken til at arbejde med sit misbrug, da han skrev "Min Engel", som en selvterapeutisk sang.

- Det var en måde at komme ud med alt på. Men jeg accepterede ikke alt. Det tog mig mange år at acceptere, at jeg havde et misbrug – og at komme dertil, siger Jes.

Vendepunktet kom for Jes, da han i foråret 2021 flyttede ind på Gårdene. Men det kom på en hård måde.

- Jeg drak en hel uge i træk. Jeg kan slet ikke huske, hvad der skete i den uge. Men jeg endte med at blive indlagt på sygehuset. Her var der en læge, som forslog antabus, fortæller Jes Jessen, som samtidigt fik en løftet pegefinger fra sin kæreste.

- Hun sagde stop. Altså, at jeg skulle stoppe med at drikke, fordi hun var bange for at miste mig.

Så valget var egentligt nemt. Jes kom på antabus, og siden har han ikke rørt en dråbe alkohol. Han er kommet i misbrugsbehandling, og han har været en del af det første gruppeforløb for mennesker med udviklingshæmning og en rusmiddelproblematik.

Et helt nyt tilbud, som er udviklet af SUA i samarbejde med Metodecenteret, Bostøtten ved Viborg Kommune og Viborg Rusmiddelcenter.

Et forløb, som har været en stor trædesten på Jes' vej væk fra alkoholen, selvom det også har været årsag til mange tårer undervejs.

- Det var overvældende første gang, hvor vi skulle fortælle åbent og ærligt om vores misbrug. Der knækkede jeg fuldstændigt sammen. Det skulle man lige vende sig til, husker han.

For han havde aldrig rigtigt talt om sit misbrug før. Det var ikke en del af hverdagens samtale, selvom det var en del af hans musik.

Da han kom tilbage til gruppeforløbets andet møde, spillede han først "Min Engel" for de andre, før han fortalte videre.

- Det var en befrielse at snakke åbent og ærligt om misbruget. Og det var rart at blive hørt, mindes Jes Jessen og fortsætter:

- Jeg var ikke så alene, fordi de andre havde oplevet det samme. Jeg har følt mig meget alene.

Efter de seks møder, som udgjorde gruppeforløbet, er han i dag et helt andet sted. Han er ikke længere alene.

Sammen med de andre borgere, som har været en del af gruppeforløbet, har han nu fået en måde at tale om misbruget på, en viden om at der er andre, der har det ligesom ham, og et håb om, at drømme kan gå i opfyldelse.

Det håb vil han gerne give videre til andre. Derfor vil han også gerne være med på et gruppeforløb igen.

- Jeg vil gerne være et godt forbillede og fortælle min historie. Jeg føler, at der er brug for at arbejde videre med det og lære noget nyt. Jeg lærer noget nyt hver gang, siger Jes, som også giver antabussen en stor del af æren for sit nye liv.

Det har hjulpet virkeligt meget at vide, at alkohol rent fysisk ikke længere er en mulighed for at dulme stemmer og nerver, for så bliver han syg og kan i værste fald dø af det.

- Nu er jeg pinedød nødt til at snakke og til at have kontrol og viljestyrke til at stå i mod, selvom om det er svært. Men jeg vil stå i mod, så jeg får min drøm om at spille opfyldt, smiler Jes.