Den lørdag stod de nemlig i en kirke i Silkeborg, hvor de begge sagde Ja. Ja til kærligheden, ja til samhørigheden og ja til hinanden.

Ellen og Kasper bor dør om dør på Grankoglen i Allingåbro, som er Specialområde Udviklingshæmning og ADHDs botilbud til voksne mennesker, som har Prader Willi-syndrom (PWS).

Egentlig var det også det sjældne syndrom, som førte de to sammen. Som ganske unge mødte de hinanden på en PWS-sommerlejr. Dengang blev de kærester og gik også fra hinanden igen. Men hverken Ellen eller Kasper kunne glemme den anden.

Så da Ellen i 2013 flyttede ind på Grankoglen i Allingåbro, hvor Kasper allerede boede, var deres skæbne nærmest beseglet.

De blev kærester igen, og i de seneste to måneder har de også kunne kalde hinanden mand og kone.

- Det føles helt anderledes, at vi nu er mand og kone, fortæller Kasper og smiler til Ellen, der nikker og fortæller, at ægteskabet allerede har forandret deres forhold:

- Ja, vi er blevet mere glade for hinanden, siger hun.

Men glade for hinanden har de to nu været i mere end seks år, og da de begge er i slutningen af 20'erne, synes de også, at det var tid til noget mere.

- Vi ville gerne giftes. Vi har været sammen i så lang tid, at jeg synes, det skulle være nu, forklarer Kasper, som faldt på knæ for Ellen en aften, de to var ude at spise sammen.

- Og jeg sagde ja med det samme, smiler Ellen, og fortæller, at hun drømte om et bryllup med hvid kjole, kirke og brudevals.

Det var præcist den drøm, som gik i opfyldelse den 29. august. Men sine tre kusiner som brudepiger og iført en flot hvid kjole med slør, førte hendes far hende op af kirkegulvet.

- Jeg var både rørt og nervøs, mindes Ellen, der som langt de fleste brude var en lille smule forsinket i sin ankomst til kirken. Og det bemærkede Kasper, som sad og ventede spændt ved alteret.

- Jeg kunne slet ikke sidde stille. Jeg kunne ikke vente. Og så var hun forsinket. Men jeg fandt ud af, at det var svigerfars skyld, smiler Kasper, som fik en undskyldning, da Ellen endelig nåede frem til alteret, og de fik sagt ja til hinanden.

- Det bedste ved at blive gift var hele oplevelsen. Det var en rigtig god dag. En dejlig dag, er de to enige om, når de husker tilbage på dagen, som blev fejret med reception i haven hos Ellens forældre. Senere var der middag og fest i telt med 32 af deres nærmeste venner og familie. Der blev holdt taler, sunget festsange, og de nåede at danse brudevals inden klokken slog 12.

- Og efter brudevalsen sagde min far til Ellen: Du skal lige hente din mand. Det gjorde hun, og så fik jeg klippet hul i sokkerne, griner Kasper og fortsætter:

- Og du smilte bare.

Selvom de to nu er mand og kone, bliver de boende hver for sig dør og dør på Grankoglen og fortsætter på den måde deres liv sammen. Forude venter mange flere store oplevelser, blandt andet når de skal indløse en af bryllupsgaverne. En tur til Toscana sammen med Ellens forældre.