Misbrug og udviklingshandicap
SUA har været med til at udvikle et gruppeforløb til udviklingshæmmede med misbrug, som ellers tidligere faldt mellem 2 stole.
Rusmidler og skadevirkning
SUA har været med til at udvikle og afprøve et gruppeforløb til voksne med udviklingshandicap og et misbrug. En målgruppe, som ellers tidligere faldt mellem 2 stole.
Håb og drømme
På misbrugsforløbet skal deltagerne blandt andet arbejde med håb og drømme. De skal øve sig at prøve at sætte ord på deres håb og drømme for fremtiden og for netop deres liv.
Håb og drømme er nemlig vigtige – også i et misbrugsforløb.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Jes har skrevet og fået indspillet sin sang
Jes var med i den første afprøvning af gruppeforløbet på grund af et alkoholmisbrug, som ind imellem tog magten fra ham. Det blev tydeligt for ham, da han skulle prøve at visualisere sine håb og drømme.
Læs succeshistorien: Drømmen om musik blev en vej ud af misbruget
Gruppeforløb og mennesker med udviklingshandicap
Gruppeforløb og mennesker med udviklingshæmning bliver ikke så tit sat sammen.
Men fordi vi tror på, at mennesker udvikler sig sammen med andre – også når det handler om at arbejde med misbrugsproblematikker og også når man har et udviklingshandicap er vores koncept bygget på et gruppeforløb, hvor borgerne skal arbejde med deres problematikker sammen med andre og dele viden, historier og strategier i forhold til misbrugsproblematikkerne og i forhold til sig selv.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Rusmidler
Viden er magt. Det gælder også i forhold til at ændre på et misbrug.
Derfor er en vigtig del af gruppeforløbet for mennesker med udviklingshandicap og en misbrugsproblematik at give borgerne viden om rusmidler og deres skadesvirkning.
Hvordan rusmidlerne virker, hvad de gør ved dig, og hvad der sker, hvis du holder op med misbruget.
Det handler ikke om at gøre det spændende. Det handler om at give borgerne viden, om at lære af hinandens erfaringer, så man bliver motiveret til at træffe et andet valg og tage magten selv.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.