Grankoglens dagtilbud er et specialiseret aktivitets- og samværstilbud til voksne mennesker med Prader Willi-syndrom.

Om tilbuddet

Den pædagogiske indsats tager afsæt i den kommunale handleplan efter SEL §141. Der udarbejdes aktivitets- og beskæftigelsesmål sammen med borgeren, som bliver en del af den samlede individuelle plan for borgeren.

Dagtilbuddet består af individuelt tilpassede aktiviteter, som borgeren udfører både alene og i samvær med andre.

Borgerne får støtte til social træning og aktiviteter i forhold til almindelig daglig livsførelse (ADL), læringsaktiviteter, udeaktiviteter, samværsaktiviteter og temaaktiviteter.

Samtidigt har en stor del af indsatsen fokus på at vedligeholde og bevare borgerens funktionsniveau gennem fysisk træning og aktivitet.

Aktiviteterne kan både foregå i egen lejlighed, i Aktivitetshuset og udenfor Grankoglent i relevant omfang.

Dagtilbuddet ligger i Allingåbro i tilknytning til Grankoglen.

Aktiviteter i dagsbeskæftigelsen:

  • Ridning hos en ridefysioterapi
  • Daglige faste gåture
  • Motion
  • Musik
  • Sanseaktiviteter
  • Kreativt værksted
  • Udehold – vedligehold, græsslåning, bål og andet.
  • Tema-uger med fokus på fx Skt. Hans, Halloween, Strand, Have med mere. I temaugerne kombineres kreativ aktiviteter med motion og fysisk udfoldelse gennem fx kongespil, gåbanko og andet.

Målgruppe

Dagtilbuddet henvender sig til de borgere, der bor på Grankoglen.

Fakta

Antal pladser: 22

Paragraf: §104

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen side 16-17 findes information om tilbuddets takster mm.

Læs ydelsesbeskrivelse

Kontaktinformation

Kontakt tilbuddet

Dagtilbuddet på Grankoglen

Granbakkevej 22a
8961 Allingåbro

Tilbudsleder

Lizette Hoffensitz Nielsen
Tlf.: +45 5170 7035

Matchning og visitation

Matchningskonsulent

Tina Rammekjær
Tlf.: +45 2499 3589

Anmod om et tilbud