Alle borgerne har herudover andre problemstillinger som kan være af både psykiatrisk, organisk, fysisk og social karakter.

En stor del af borgerne har en kriminaliserende adfærd, og mange af dem har også en foranstaltningsdom eller evt. behandlingsdom.

De fleste af borgerne har endvidere haft svære opvækstbetingelser, hvoraf en stor del har udviklet misbrug og andre adfærdsproblematikker.

Flere af borgerne udvikler demens, som på grund af deres udviklingshæmning og øvrige problemstillinger, bliver svært håndterbar for dem selv og omgivelserne.

Denne gruppe er kendetegnet ved en adfærd, der skaber problemer for den enkelte og dennes omgivelser i en sådan grad, at det er nødvendigt med en særlig faglig målrettet indsats.

Vi har delt målgruppen ind i tre undermålgrupper, som beskriver de specialiserede fagområder vores afdelinger dækker:

  • Kriminalitetstruede og dømte borgere med et udviklingshandicap
  • Borgere med Prader-Willi Syndrom
  • Borgere med udviklingshandicap og komplekse problemstillinger

I vores ydelseskatalog finder du en beskrivelse af de specialiserede tilbud, vi kan give hver enkelt målgruppe, ligesom du kan få et overblik over vores takster.

Ydelseskataloget findes under Specialområde Udviklingshandicaps ydelser.

Undermålgrupper