Mosetoft har tre bo-afdelinger og et dagtilbud. Tilbuddet ligger i udkanten af Viborg med gode udenomsarealer. Her er blandt andet boldbane, bålhytte, naturhave, ATV-bane og plads til forskellige udendørs aktiviteter.

Mosetoft ligger i gåafstand til forskellige indkøbsmuligheder ved Viborg Storcenter, og det er også muligt at komme med bus til Viborg midtby.

Klik dig videre til de enkelte afdelinger her.

Den pædagogiske indsats

Den pædagogiske indsats for borgerne på Mosetoft tilrettelægges altid individuelt og med afsæt i borgerens §141-handleplan fra kommunen.

Vi arbejder med udgangspunkt i KRAP og Neuroaffektiv Udviklingspsykologi. Arbejdet med de tre KRAP-søjler (afdækning, analyse og handling) er indlejret i indsatsen, og med udgangspunkt i samtaleredskaberne fra KRAP afdækker vi sammen med borgeren de ønsker, håb og drømme, som kan blive til mål og delmål i indsatsen.

Kerneydelsen tager udgangspunkt i teamer fra VUM, som: - Praktiske opgaver i hjemmet - Egen omsorg - Socialt liv - Sundhed - Kommunikation - Indflydelse på eget liv - Samfundsliv

Vi udarbejder statusbeskrivelser til kommunen og afholder statusmøder efter behov - dog mindst en gang årligt.

Mosetoft arbejder ud fra en neuroaffektiv forståelsesramme ved at have low arousal beskrivelse. Disse beskrivelser laves af uddannede neuropædagoger og indgår i basisbeskrivelsen af den enkelte borger.

Aktiviteter

På Mosetoft har vi forskellige arrangementer ved årets højtider som jul, fastelavn, påske og andet.

Vi har fokus på fælles aktiviteter henover sommeren, hvor vi blandt andet holder Mosetoft-legene. Derudover kan aktiviteter være ture til stranden, i forlystelsesparker og pårørendearrangementer.

Borgerfagpilot og læringsforløb

Vi tilbyder regelmæssigt de borgere, som kan overskue det, at deltage i forskellige kurser under SUAs borgerfagpilot, som for eksempel: KRIGU, førstehjælp, brandkursus, IT-kursus, kvindekursus og mandekursus eller Den store Bagedyst.